Dorte Kollo
Berømt sangerinde med mange store koncerter bag sig, i bl.a Tyskland.
Dorthes
musikalske rejse
Dorthe Kollo er nu tilknyttet no-booking:
I samarbejde med Dorthes management
formidler vi nu Dorthe Kollo.
kontakt no-booking hvis du har spørgsmål vedr. Dorthe
Tlf. 6131 2406 mail@no-booking.dk
Die Dorthe aus Dänemark
Sådan har Dorthe Kollo været berømt og efterspurgt i Tyskland, siden hun i 1964 brød igennem ved en schlagerfestival i Baden-Baden med sangen “Junger Mann mit roten Rosen”, der endte som nummer tre og på stedet gjorde hende berømt.
I dag – 50 år efter at “Lille Dorthe” fra Århus startede sin karriere og fortsat er Danmarks ukronede danskpop-dronning, har formået at holde publikum fangen i Tyskland og Danmark på én gang, ofte med tyske hits oversat til dansk.
Dorthe Kollo – født 17. juli 1947 på Frederiksberg i København og døbt Dorthe Larsen – fik sin første pladekontrakt efter at have vundet en talentkonkurrence i restaurant Tarantella i Århus-Hallen i 1956.
`Book Dorthe Kollo hos no-booking
I de næste mange år formåede
Dorthe Kollo at omplante tyske hits til danske forhold – først og fremmest til Dansktoppen – eksempelvis “Er De greven fra Luxembourg?”, “Gid du var i Skanderborg” og “Skotterne i Skotland” i 60’erne, mens hun i begyndelsen af 70’erne var fremme med træffere som “Velkommen til verden” og “En sød student fra Holstebro”.
Sit samarbejde med Johnny Reimar slog hun fast med flere hits, som de sang i duet, eksempelvis “To på kvisten”, “Undskyld” og “Vi skal leve sammen” fra slutningen af 60’erne og begyndelsen af 70’erne.
Oplev musikken med Dorthe Kollo
Mens hun stadig havde en stor karriere – med en lang og tæt stribe af koncerter, radio- og tv-shows – i Tyskland, tyndede det en anelse mere ud i træfferne hjemme i Danmark i 70’erne, da den stil, som hun var kommet frem på og stod for, altså Dansktop- og Grand Prix-genren, blev ugleset.
Men efterspurgt har Dorthe Kollo altid været, også inden for andre slags underholdning, blandt andet i Bent Fabricius-Bjerres musical “Ja mor – nej mor” på Amager Scenen i 1978, ligesom hun i 80’erne har optrådt i sommerrevyer i Kolding og Holstebro.
I Tyskland var hun i 1987-94 tilknyttet stationen NDR (Nord Deutsche Rundfunk), hvor hun dels har fungeret som værtinde i eget tv-show, “Die Norddeutsche Hit-Parade”, dels stået for tre ugentlige radioshow, “så jeg har aldrig prøvet at være arbejdsløs”, som hun siger.
Dorthe er stadig på farten
I dag er hun op imod 100 gange om året ude for at synge gamle og nyere hits, typisk i forbindelse med lukkede firma- og privatfester, og hun er fortsat et stort navn i Tyskland.
Også privat har Dorthe Kollo altid holdt meget af musik, først og fremmest sangerinder med store stemmer såsom Barbra Streisand og Celine Dion. Ellers er hun en ivrig løber – faktisk indleder hun hver eneste dag med fem kilometer løb for at styrke kroppen og derved stemmen – ligesom hun ofte træner med vægte i fitness-centre, spiller golf med handicap 26,5 og for nylig har genoptaget en gammel interesse for flyvning i egen maskine.
